Hvornår skal du søge om tilladelse til forandringer i din andelsbolig?
Som andelshaver har du ret til at foretage forandringer i din bolig (se vedtægtens § xx-xx)
1. Hvad er en forandring?
En forandring er ændring i boligen som ikke er almindelig vedligeholdelse. For eksempel:
-
Ændring af køkken eller badeværelse, herunder ventilation og rørføring (Ventilation gennem skorstenen er ikke tilladt)
-
Flytning eller fjernelse af bærende vægge
-
Ændring af vand- eller varmeinstallationer
-
Installation af emhætte med aftræk
-
Indbygning af gulvvarme
Er du i tvivl, om dit projekt er en forandring? Spørg bestyrelsen, før du går i gang.
2. Hvornår skal du anmelde forandringen?
Du skal anmelde forandringen skriftligt til bestyrelsen senest 5 uger inden arbejdet starter.
Din anmeldelse skal så vidt muligt indeholde:
-
Beskrivelse af arbejdet
-
Tegninger eller skitser, hvis relevant
3. Krav til sikkerhed og tilsyn
Bestyrelsen kan kræve:
-
At du tegner forsikring for eventuelle skader
-
At en fagmand fører tilsyn med arbejdet
-
At du betaler udgifter til vurdering, tilsyn og evt. ekstra sikkerhed
4. Hvis arbejdet påvirker naboer
Hvis arbejdet kræver adgang til hos dine naboer, gælder:
-
Varsling af adgang skal ske med 4 ugers varsel
-
Du skal sørge for mindst mulig gene og retablere deres bolig inden rimelig frist
5. Hvad er dit ansvar?
Du er ansvarlig for:
-
Arbejdets lovlighed og forsvarlighed
-
Skader (også hændelige) som følge af ændringerne – også hvis arbejdet er udført af andre for dig.